Tiden skriger på stærk og troværdig ledelse, og det begynder med dig. Du må kende og lede dig selv, før du kan lede andre. Og finde din balance mellem det rationelle og det emotionelle i din måde at gribe ledelse og relationer an på. Management, strategier og andre målbare parametre kan ikke stå alene, hvis du vil motivere og få det bedste ud af dine medmennesker. Først når du i lige så høj grad implementerer de sociale og relationelle kompetencer, vil du opleve succes som leder.
Er du vant til at udføre dine opgaver i et meget højt tempo uden pauser? Foretrækker du at argumentere og overbevise frem for at lytte og være nysgerrig? Lader du dig styre af en stopfuld kalender, og glemmer at passe på dig selv? Bliver du usikker, når du møder forskellighed? Og har du svært ved at kommunikere dine budskaber klart og tydeligt? Så er det tid til at skrue på de rette knapper, der bevidstgør din adfærd og dine værdier som leder, mand og menneske.
Leder, mand og menneske giver dig de nødvendige redskaber til at træde i karakter og være den, du er, med dit autentiske aftryk privat og professionelt. På baggrund af flere hundrede coachingsamtaler gennemgår Annette Jønsson i bogen fem konkrete trin, der skaber flow i din kommunikation, og som dermed fører til ledelse i balance.